Mads

[Nye læsere bør starte fra bunden]

Når jeg arbejde i Bahne kom der ind i mellem en lækker fyr ind i butikken.
Jeg ved faktisk ikke hvad sådan en lækker fyr lavede i Bahne. Måske var han et slags bud, eller også var han glad for at kigge på fine ting.
Måske kom han for at besøge mig? Jeg ved det ikke.
Den lækre fyr var ældre end mig, måske 20 år. Han havde sådan noget lyst og lidt krøllet hår …
Jeg kaldte ham Mads, bare for at føle at jeg kendte ham – hvad jeg jo næsten også gjorde.

Det var om onsdagen Mads kom ind i Bahne.
Nogen gange var klokken 15.05, andre gange var den 15. 11. En enkelt gang sneg klokken sig helt op på 15.28.
Når Mads kom ind i butikken stod han gerne og kiggede lidt rundt, så gik han hen til kassen. Her stod han og ventede til der kom en ekspedient. Mads gav en lille pakke til ekspedienten, som skulle skrive under på et stykke papir, med en kuglepen Mads havde holdt på.
Efter dette gik Mads ud af butikken igen. “Hej-hej” sagde han og smilede med hvide tænder.
Jeg tror faktisk at Mads var et slags bud.

Selvfølgelig kunne jeg ikke gå hen til Mads.
Det var ikke fordi jeg ikke turde, det var mere fordi jeg tænkte, at det var bedre om Mads gik hen til mig.
Jeg tænkte at den bedste måde, at få Mads til at komme hen til mig på, var at lade ham se mig i mit Bahneforklæde. På den måde kunne han se at jeg ikke bare var helt utrolig smuk – men også var fin nok til at arbejde i Bahne.

For en tid var onsdagene fantastiske i Bahne!Den lækre fyr i Bahne

Allerede kl. 14.55 begyndte jeg at kredse om bluserne. Når jeg stod her, kunne Mads se mig, i mit Bahneforklæde, hele vejen hen til butikken. Når jeg stod ved bluserne, var det vigtigt at der var netop den rette mængde krøllede bluser.
Der skulle være nok til, at jeg kunne lægge sammen imens Mads gik hen mod og ind i butikken – men heller ikke flere end at jeg kunne gå efter Mads ind i butikken, uden at efterlade en bunke usammenlagte bluser i kurven.
– Jeg var sikker på at det var den slags sjusk Mads holdt for øje, og jeg var jo en fin Bahneansat.

Når Mads og jeg kom ind i butikken, var det vigtigt at Mads ikke så mig som den første. Hvis han gjorde det, ville han måske tænke at jeg kunne tage imod pakken, og skrive under med den kuglepen han havde holdt på.
Det var ikke fordi jeg ikke turde tage imod pakken, det var mere fordi jeg synes det var bedre, om jeg ikke gjorde det.

Det var altså vigtigt, at jeg sørgede for at holde mig på afstand af Mads og først lade ham se mig, når han allerede havde kontakt med en anden.
Til at starte med gik jeg bare lidt omkring på må og få og kiggede på Mads, imens jeg ordnede de fine ting på hylderne.
Problemet var bare, at Bahne ikke mente jeg burde gå og ordne de fine ting på hylderne. Jeg forstod aldrig rigtig hvorfor det ikke kunne blive en det af min liste, men Bahne mente ikke at det var lige så vigtigt som at ‘Ordne kælderen’ eller ‘Vaske toilettet’.
Bedst som jeg gik og satte en lille stenfugl lidt bedre på plads, kunne Bahne komme hen og mene, at jeg burde gå ned og feje kælderen, eller se til pappet.

Naturligvis prøvede jeg at tage chancen, men selvom det da gik godt nogle onsdage, oplevede jeg en større og større frygt; Tænk om Mads skulle overhøre mig blive beordret ned i kælderen, eller høre mig blive irettesat for ikke at have skuret wc-kummen! Hvad ville han ikke tænke?! Måske ville han tro, at jeg ikke var en rigtig ekspedient.
Den lækre fyr i Bahne

Det blev en trist og frygtsom tid i Bahne!

Hele tiden måtte jeg holde øje med om nogen så mig. Hele tiden måtte jeg sikre mig, at jeg var uden for Mads hørevide. Det blev mere og mere umuligt for mig at lade min indre skønhed udstråle lokkende mod Mads, når jeg gik i evig frygt blandt hylderne med de fine ting.

Heldigvis fandt jeg hurtig en fidus.
En hel uge brugte jeg i paprummet, på at udtænke min plan. Jeg lavede optegnelser over butikken, med en stribede linje for den rute Mads ville befinde på.
Jeg tog tid.
Jeg målte mellemrum mellem tingene i butikken. Jeg rykkede en smule hist og ganske lidt her.
Selvom det var hårdt, og jeg savnede både blusesammenlægning og mine gode pauser op af kosten, arbejdede jeg pligtskyldigt mod mit mål.
Onsdagen efter var jeg klar. Det hele afhang af timing.
Når Mads havde paseret mig foran bluserne, gik jeg ikke med ham ind som før. I stedet spænede jeg så hurtigt jeg kunne rundt om butikken og ind af bagvejen, op af trappen til første skjulested: Bordet med det fine stel og den lange dug.
Her rullede jeg mig ind, og fik pusten imens jeg kunne høre hvordan Mads fik kontakt med en ekspedient.

Den lækre fyr i BahneNæste skjulested: Stativet med de sjove postkort.
Når jeg stod bag stativet med postkort havde jeg godt udsyn. Når jeg var sikker på at kun Mads så i min retning stillede jeg mig lidt ud, rettede på mit Bahneforklæde og lod Mads beskue mig mens jeg kiggede ned og udsendte lokkende signaler.
3 skjulested: Stativet med de lange frakker.
Når jeg kravlede ned mellem frakkerne havde jeg fantastisk udsyn til Mads.
Jeg kunne se ham tage mod det underskrevede papir, vende rundt … og hurtigt som et lyn, hoppede jeg frem af frakkerne, og stod og rette på de fejlplacerede frakker og sende al min charme og skønhed direkte mod Mads på hans vej ud af butikken.
Når jeg sad mellem de lange frakker følte jeg mig lykkelig. Jeg følte hvordan mit hårde arbejde i paprummet havde båret frugt, og sendt mig videre mod kærligheden. Videre mod Mads.

FacebookTwitterGoogle+Kunne du lide hvad du læste? Så del :)

For helvede virksomheder!

Når jeg skriver rundt til virksomheder, så håber jeg på en af to ting:

  • At de vil have et samarbejde med mig
  • At de høfligt takker nej

Okay, det er løgn. Jeg håber kun på det første.

Men nr. 2 er dog også ok. Nr. 2 giver afklaring og lader mig komme videre.
Faktisk er et: “Pis af med dine pissegrimme tegninger – pissemyre!” også ok.
Nej, det er ikke sjovt at få afslag, men der er en ting der er værre! En ting som jeg oplever om og om igen. Den kommer i tre udgaver:

  1. “Et samarbejde siger du – ja, det tror jeg godt vi vil. Lad mig lige vende tilbage…”
  2. “Ja vi er meget interesseret. Lad mig lige vende tilbage, så vi kan aftale detaljerne…”
  3. “Så er det en aftale. Lad mig lige vende tilbage omkring detaljerne…”

Alle tre ville sådan set være ok (HA de ville være pisse gode!) hvis de ikke var efterfulgt af den der lortede stilhed!
Stilhed kun brudt af mine mails. – Måske ind i mellem med et “Undskyld jeg ikke har svaret. Lad mig lige vende tilbage.” Igen efterfulgt af stilhed fra deres side.

Da jeg i oktober var til møde med Bahne, aftalte vi at Bahnepigen skulle med i deres marts katalog. Vi snakkede også om en hel masse andre gode muligheder, de ville helt sikkert gerne have et samarbejde! Hvor fedt!
Da vi tog afsked  fik jeg en vase. Det var sådan en med guldstriber.
Jeg overvejede længe, at give den til en der værdsatte de gyldne striber, men blev enig med mig selv om at vasen skulle blive hos mig. Den skulle blive, som et slags symbol på det gode der nu skulle til at ske.
Det skete ikke. – Og det kommer det nok heller ikke til, for der er kun stilhed.

Bahne er ikke de eneste. Jeg kunne nævne rigtig mange virksomheder, der sikkert med alle mulige gode grunde, har ladet mig (og Gud ved hvor mange andre) hænge, i en stadig tyndere, tråd af håb.
Virksomheder der har fået mig helt op at ringe ved udsigten til et samarbejde. Med udsigten til et job. For så at lade det fise ud i stilheden. Ikke et nej; Stilhed!

VIRKSOMHEDER STRAM OP!
Vis dog for helvede en smule respekt for os, der så gerne vil jer.

– Og vasen?
Ja, lad mig sige det sådan: vores forhold er ikke hvad det har været!
jubilæumsvasen

Hun havde fået numsecreme i ansigtet

- Tjæresalve altså. Den slags man bruge til den røde numse.
Det var hendes far der havde givet hende det på ved en fejl. Tøjet var ikke hans skyld. Det havde hun selv taget på.
Det matchede ikke, men det var hun tilsyneladende ligeglad med. – Også med at det var snavset, og med at havde skidt i bleen.

Det var nok en kombination af det hele, samt hendes dybe råb efter ‘EeeeArrr’ som er hendes ‘ord’ for sut, der fik os til at indse at vores lille prinsesse muligvis, ikke altid, er den smukkeste i verden.
Det var et trist øjeblik!
Grimt barn

I går lavede jeg bøf til aftensmad

- Selvom det er længe siden, vi sådan har fået sådan en rigtig lækker bøf, overraskede det mig lidt at min kæreste blev SÅ begejstret.
Han snakkede meget om hvor lækker den bøf var… Det var virkelig skønt sådan at blive rost for sin madlavning.
Bøf og blowjob
Bøf og blowjob
Han må virkelig have synes godt om den bøf, for han tilbød at jeg kunne få lidt arbejde fra hånden, imens han passede børnene om aftenen.

Jeg tror jeg vil lave bøf lidt oftere.
Bøf og blowjob

En morblogger…

- mig?
Hele det her ‘mommyblogger’ begreb der er vokset frem de sidste år… jeg ved ikke helt hvad jeg mener om det.

På den ene side synes jeg at det er fedt, at så mange ofte sjove og kreative kvinder, har mod på at blogge. På den anden, hænger det der navlepillen og ‘se nu mit barn’ mig ret langt ud af halsen.
(- Og jo, det kan jeg godt tillade mig at sige, i og med jeg selv er en af dem)

Hvor jeg vil hen med ovenstående?
Jo, det handler om mor og blogging fordi jeg er gået med i et bloggerfælleskab.
Jeg er efterhånden blevet inviteret til et par stykker, men de krævede allesammen at jeg flyttede min blog og fyldte den med reklamer (i større eller mindre omfang). Det har jeg ikke været interesseret i.
Men så kom BloggerMoms – et ganske nystartet fælleskab, som bare er et fællesskab.
Her er ikke tale om at ensrette vores blogge, flytte dem eller tvinge reklamer på dem. BloggerMoms er primært et fællesskab hvor vi bakker hinanden op i det at være morblogger, og hjælper hinanden frem i bloggerverdenen.
Et lignende fællesskab, i lidt mindre målestok, har jeg med Live fra Lolland og Den lille Sorte. Her handler det bare om at være tegneblogger. -Det giver mening for mig, også at gøre det i forhold til ‘mordelen’ af min blog.

Nå, meget snak – egentlig mest for at gøre lidt reklame (uha) for det her BloggerMoms, som jeg synes I bør tjekke ud! Jeg kan ikke love at vi ikke er navlepillende og (meget) glade for at snakke om vores børn, men vi er også mangfoldige, kreative, hyggelige og sjove.

Vi har også en Facebook side lige her.

Glædelig kampdag!

- I går.
Kvindernes internationale kampdag var en dag jeg gik meget op i før i tiden. Jeg gik til div. demonstrationer og den slags. I rødt tøj, naturligvis.
Jeg mener stadig at der er en stor kamp at kæmpe, for kvinder rundt om i verden. Derfor blev jeg også sådan lidt trist inden i, da det gik op for mig at jeg faktisk havde glemt alt om dagen i går.

Men heldigvis viste det sig at jeg, helt uden at vide det, havde kæmpet for kvindernes ret, på min egen måde, hele dagen.
kvindernes internationale kampdag
Jeg håber at andre har kæmpet lidt hårdere end jeg…

Endnu en e-bog

- Denne gang en med nye tegninger og, for langt de fleste, en ny historie.
Bogen er en lettere kringlet kærlighedshistorie, naturligvis en tegnet en, om dengang min kæreste og jeg mødte hinanden… Og ja, så handler den altså også en hel del om kaffe.
I kan læse et uddrag og købe e-bogen lige her. (Eller her, hvis I hellere vil handle på gammeldags vis) Den koster 10 kr.

Jeg vil meget gerne høre hvad I synes om den – så hold jer endelig ikke tilbage med feed back.
– Og I skal bestemt heller ikke holde jer tilbage med at dele bogen, hvis I synes den er en deling værd!
Kaffe og kærlighed e-bog
Ps. Tak til søde Rikke, der har læst den igennem for div. fejl og sprog nonsens.

Jeg har meldt mig ind i et fitnesscenter

- Jeg har nu været medlem i over 2 uger, og jeg må sige at det allerede har gjort meget for mit selvbillede.
Jeg er begyndt at tænke om mig selv, at jeg er sådan en der bygger min krop op. Jeg former den til perfektion, med den rette mængde træning.
Det ikke noget jeg som sådan går og snakker om, det er bare den jeg er nu – en ret sporty type.

Sporty type
Jeg planlægger meget snart at tage op i fitnesscenteret, og sådan se stedet rigtigt.
Jeg har bare haft så utrolig travlt.
Sofakongen

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers:

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial