Jeg har søgt mit drømmejob!

For nogle uger siden tegnede jeg dette indlæg.
Jeg har efterfølgende fået så utrolig meget positiv respons, at jeg blev helt rundtosset.
Tak skal I have. TAK!

Jeg vidste godt, at vi er mange i denne situation, men det overraskede mig alligevel en del, at så mange af jer kunne nikke genkendende til min historie. 
Jeres søde respons, har givet mig mod på at dele lidt mere. Her lidt om de følelser jeg gennemgår, når jeg søger de her drømmejob der bliver ved at dukke op.
Kald mig bare naiv eller godtroende (det ville ikke være første gang) – Jeg vælger at kalde mig optimistisk. 

Naturligvis ved jeg godt, at chancen for at netop jeg lander et af de her drømmejobs, er ret lille.
Men håbet og drømmene er der hver gang. Hver eneste opslidende gang. 

Lige nu, i skrivende stund, er det absolut sidste dag det nyeste drømmejob kan kalde mig til samtale – for den finder sted i morgen.
Jeg har min telefon ved siden af mig, skruget op på max.

Håbet lever.
__________________________

 
Jeg har altså søgt mit drømmejob!
– Det gør jeg sådan ca. hver fjortende dag.
Jeg søger også andre job, naturligvis. To opslåede stillinger om ugen som jeg skal. – Og alle de andre ved siden af. Naturligvis.

Men ca. hver fjortende dag dukker mit drømmejob op på nettet. Forskellige job selvfølgelig, med forskellige drømme hæftet på dem.
Når jeg læser sådan et jobopslag, bliver jeg helt varm inden i.
‘Jamen der er jo mig de skriver om.’ Tænker jeg.
‘Hvis JEG ikke kan få det her job, er der INGEN der kan!’ Tænker jeg.
Drømmejobbet
Jeg er ret god til at skrive, og jeg har lært om hvordan man sælger sig selv på skrift, på jobcenteret. Så ansøgningen flyder frit fra mine hænder.
Imens jeg skriver, og husker den fængende overskrift der skal sorterer mig fra de mange, tænker jeg over hvor fedt det kunne være med netop dette job.
Ansøgningen
Jeg ryster lidt på hænderne imens jeg trykker send.
Bagefter er jeg sådan helt glad og spændt inden i.
Naturligvis fortæller jeg alle jeg møder om dette drømmejob. Sammen snakker vi om, hvordan det da passer helt perfekt til mig. Uh det bliver så godt! -Det er vi enige om.
Ugerne går, og imens ansøgningsfristen rykker nærmere, planlægger jeg mit liv med mit nye job. Jeg vender et par ting med kæresten, og får styr på logistikken.
Jeg er nemlig typen, der er glad for struktur.
Venter spændt
På dagen hvor ansøgningsfristen udløber har jeg mit telefon tæt på mig.
De skal jo kunne få fat på mig, hvis de ringer.
Jeg sørger også for, lige at have en flaske vand og en blok til at noterer tiden for samtalen på, inden for rækkevide.
Måske planlægger jeg hvad jeg skal have på af tøj til jobsamtalen, og sørger for at det er rent og strøget. Jeg har det jo bedst med struktur.
Ringer snart
Som dagene går, stiger spændingen.
NU må de da snart ringe…
Måske har de fået rigtig mange ansøgninger? Måske det derfor de ikke har ringet endnu?
…Hvorfor ringer de ikke?
Ring nu
Når datoen for den forvarslede jobsamtale står for døren, kan jeg godt gå hen og blive lidt usikker.
De kan da ikke ringe nu? Kan de?
Er det for sent?
Skrev jeg nu mit nummer rigtigt? Gjorde jeg ikke?
… Hvorfor har de ikke ringet?
Ringer ikke
– Og så er det at dagen går, og en anden med større erfaring, bredere kompetencer, højere uddannelse, pænere ansigt, længere sko eller modsat køn, fik jobbet.
Fik ikke jobbet
Men heldigvis kommer der sikkert et nyt drømmejob igen om fjorten dages tid. – Og så ved jeg jo hvad jeg har i vente.
Det er rart, for jeg er nemlig meget glad for struktur.

Eksamens 5 faser

Las os lige tage en pause fra børn og henkogte vokesenhverdage, og skrue tiden tilbage til ungdomsuddannelse og eksamensperiode.
Mine eksamensperioder, dengang, kunne inddeles i 5 faser:

 

Fase 1. Læseferiens start

Læseferie dag 1

Hvor alt var rimelig lyserødt, og eksamen helt uendelig langt væk!

Fase 2. Læseferiens næstsidste dag

Læseferie næstsidste dag

Hvor man da lige skulle nå at drikke en øl mere. – Eksamen skulle man jo tids nok få læst op til…

Fase 3. Læseferiens sidste dag

Læseferiens sidste dag

Lorte-lort!
Hvorfor? HVORFOR havde jeg ikke brugt tiden bedre?! Aldrig mere! Aldrig – aldrig mere, ville jeg spilde min dyrebare tid på druk og ligegyldige fester!

Fase 4. Eksamen

Jeg bestod

Jeg dumpede

Som gik godt … eller mindre godt.

 

Fase 5. Efter eksamen

Læseferie dag 1

Puha!
Eksamen var overstået! Nu skulle der slappes af, inden jeg skulle læse op til den næste.
– Jamen det havde jeg da fortjent! Jeg ville helt sikkert kun feste et par dage – og SÅ læse grundigt op.

Vind en Henkogt Hverdag taske

Konkurrencen er slut.

Jeg skal jo ind til Copenhagen Comic her d. 6-7 juni.
Fordi jeg faktisk (heldigvis?) ikke ligner mit tegnede jeg særlig meget, vil jeg få lavet en taske med en af mine tegninger på – og så i øvrigt håbe på, at nogle af jer har lyst til at komme og sige hej.
– Og når nu jeg er igang, så giver det da kun mening at få lavet en taske som en af jer søde læsere kan vinde.

Vil du gerne vinde så skriv en kommentar herunder, på Facebook, Google+ eller Instagram, med hvilken af mine tegninger og evt. farve du gerne vil have på DIN taske.
Husk at der også ligger mange tegninger i galleri Mandagsstreger.

Jeg trækker lod fredag d. 22/5-2015.
Vind en taske

Den Hvide Mand

Sol_Slej

Min Cinnobre Barndom

Af Sol Slej

Det er jo ikke tilfældigt, når man går rundt og hedder Sol. Så er rødderne højrøde.
Jeg gik på en lilleskole på Amager, hvor vi lærte at danse stammedans og synge ”Æblemand” og ”Brødre, Lad Våbnene Lyne!”, som er en kommunistisk sang om at styrte den siddende regering.
Jeg troede længe, min skolegang var normal. Nu kan jeg godt se, at den måske var lidt… speciel.
Og det skal da deles. Den tid kommer nok aldrig igen. Vi fik jo ikke styrtet regeringen.

Den hvide mand

Der er noget der hedder religion. Det er en af de ting magthaverne bruger som middel til at undertrykke folket.
Heldigvis har vi religionsfrihed i Danmark, så på min skole behøver vi ikke at lære om kristendom. Der er vi heldige, for det er alligevel bare noget med en, der hed Jesus og hans mor Maria og noget med en stald og nogle venner der har en eller anden form for madklub. Alt det jeg ved om Jesus, stammer faktisk fra de sange vi synger juleaften.
I stedet for kristendom har vi emneuge om Mayaindianerne og om grønlænderne.

Både Mayaindianere og grønlændere er oprindelige folkeslag. De levede i pagt med naturen og havde det ganske vidunderligt, jagede et par bisonokser og nogle sæler, men kun dem, de havde brug for. De gik ikke bare rundt og harpunerede dem for sjov. Og så gik de med bare tæer i mokkasinerne og kamikkerne indtil den hvide mand kom.
Det er generelt noget skidt med den hvide mand, fornemmer man hurtigt. Hvor end han kom hen, ødelagde han tingene for originalbefolkningen. Han ødelagde folks jagtmarker og lærte dem at drikke spiritus.
Den hvide mand er ikke rar. Han har ikke nogen respekt for andre mennesker, han er racist og misogynist. Uha, tænker vi, men det gælder vel ikke os? Jo, vi er også hvide, de onde hvide mænd er vores forfædre.
Jeg prøver at forsvare min oldefar, som jeg godt nok aldrig har mødt, men som bare havde en trikotageforretning der hed Standard. Det virker ikke særlig ondt.
Jeg kan godt mærke, at det er noget flovt noget at være hvid, og dagen efter i skolen, er der mange der med stolthed kan fortælle at langt ude i familien er der folk i helt andre farver. Jeg har også spurgt om det samme derhjemme, men har fået det nedslående svar, at min familie er af dansk bondeslægt. Fra Jylland endda, så det er jo ikke noget man skilter med i skolen. Heldigvis kan jeg også fortælle at lige inde ved siden af bor der to drenge, hvis far er sort. Det hjælper på det.
Og i min lillebrors fars kollektiv er der en kvinde der er jøde.  Den er også god. Jeg fortæller ikke om hende, der er alkoholiker og siger ”Atjuborg!”, når hun nyser.
Vi synger en sang Gasolin lavede om emnet. Den hedder Kap Farvel Til Ümanarssuaq. Vi synger den i kanon mens vores lærer spiller guitar til.

Det’ den hvide mand
(Send ham hjem)
Han har stjålet dit land
(Send ham hjem)
Han ta’r din sjæl i pant
Hvis han kaaaaaaaan
Hvis han kaaaaaaaan deeeet

Jeg tænker længe over det med, at man kan være skyldig, bare fordi man er hvid. Jeg ville jo aldrig slå andres bisonokser ihjel. Det må være det, de kalder arvesynden.

 

 

 

 

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: